Tirsdag den 23. maj kl. 11:27, blev der for første gang oprettet kontakt til DISCO-1 fra jordstationen på Aarhus Universitet. Tidligere på dagen var det lykkedes at modtage en enkelt ping fra satellitten, men det var først hen på eftermiddagen at rigtig kontakt blev oprettet. Ud fra det housekeeeping data som er blevet downloadet fra satellitten, kan vi se at vores lille CubeSat har klaret sig helt fint gennem opsendelsen for lidt over en måned siden, og de mange uger inde i Momentus’ Vigoride-6 Orbital Service Vehicle – se video fra Momentus om Vigoride her: https://youtu.be/eSIbwONGjx8
Kontakten skete først fire dage efter at DISCO-1 blev sendt ud i sin nye bane fra Vigoride-6. Dette skyldes flere tekniske problemer her på Jorden, men efter mange dages (og nætters) hårdt arbejde lykkedes det at løse dem, og få kontakt. Derfor kan arbejdet med at teste og arbejde med DISCO-1 nu gå i gang.
William Holst, som er studerende ved Aarhus Universitet og selv var med til at oprette kontakt til satellitten, har dette at sige om oplevelsen:
Det var med meget kort varsel vi fik at vide satellitten skulle sendes i kredsløb torsdag nat. Men vi blev desværre ikke så heldige, at tingene virkede første gang. Første gang satellittens kredsløb krydsede over vores hoveder sad vi og ventede og ventede, men vi fik intet svar.
Derfor gik vi til tegnebrættet. Vi kom op med mange forskellige årsager til, hvad der var gået galt, og så gik weekenden ellers med fejlfinding og udredning af problemer. Vores værste frygt var, at der var noget galt med DISCO-1, for det ville være en katastrofe! Det første gennembrud vi fik, var da vi tændte for forstærkeren bagpå radioen. Der var ingen af os som havde en ide om at den fandtes. Så efter vi fik tændt for den, prøvede vi at få svar igen. Det var endnu en nat, hvor vi var oppe, men igen ingen succes. Derefter gik vi over til softwaren, for at finde løsningen til vores problem. Det kunne observeres, at de radiofrekvenser vi sendte ud i rummet, var højere end dem vi modtog med, men normalt skulle man forvente det modsatte.
Roden til problemet var, at det software som lavede dopplerskift korrektionen regnede med radianer i stedet for grader. Det blev så straks rettet. Efter vi fandt ud af dette, fik vi yderligere ro i sindet. Måske var der ikke noget galt med satellitten alligevel. Endelig lykkedes det tirsdag formiddag, og DISCO-1 gav svar tilbage og sendte flotte data omkring dens batterispænding og velfungerende systemer. Vi var alle lettede for endelig at have kontakt og glade de sene møder om natten ikke længere var nødvendige. Jeg sad selv oppe på taget ved antennen klokken ét om natten, så nu kunne jeg endelig få noget ordentligt søvn igen. Det var en nervepirrende, men også lærerig oplevelse at være en del af First Contact med DISCO-1.
William Holst, studerende på Aarhus Universitet.
Nu befinder DISCO-1 sig i cirka 500 kilometers højde over Jorden (LEO – low Earth orbit) i hvad der kaldes et polært kredsløb. Det vil sige, at den kredser hen over begge poler, hver gang den fuldføre sin bane om Jorden. For os er dette meget praktisk, da det gør at satellitten kommer forbi Danmark, og derved vores jordstationer, højt over horisonten, hvilket gør det nemmere at få kontakt med DISCO-1. Disse pass, som det hedder, varer cirka 10 minutter, så man skal stadig være klar til at arbejde hurtigt, når DISCO-1 passerer forbi med en hastighed på omkring 8 km/s. Disse passes forekommer flere gange med alt mellem 10 og 2 timers mellemrum på alle tidspunkter af døgnet, afhængig af, hvor i banen satellitten er. De store forskelle i, hvor ofte satellitten kommer forbi skyldes, at kredsløbet rykker sig en lille smule efter, hver omgang DISCO-1 tager rundt om Jorden, da Jorden selv drejer rundt. Derfor tager det nogle gange lidt tid før DISCO-1 føres tilbage tæt på smukke Danmark. Satellittens position og bane udregnes ved hjælp af DISCO-1’s two-line element (TLE), som giver dens forskellige parametre, og gør os i stand til at udregne dens position.