DISCO-2: Fremskridt hos Operations

Siden sidst er vi kommet videre med implementationen af de ting, vi nævnte i DISCO-2: Preliminary Design Review – Payload. Bl.a. de 3 kameraer som skal fotografere gletsjere, vejr og skydække. Softwareudviklingen til M7-chippen, pipeline og kamerakontrol bliver nu tilpasset satellitten. M7-chippen om bord på payloaden har nu fået den såkaldte ‘scheduler’, som er et planlægningsprogram, der skal kunne styre en anden computer, A53. M7-chippens planlægningsprogram kan sige til A53, og dermed image processing pipeline, at den skal onboardes og slukkes på bestemte tidspunkter, således at strømforbruget begrænses til et minimum. Scheduleren er blevet implementeret igennem DSL (Domain Specific Language) som er blevet udviklet til netop satellitten. DSL giver os mulighed for at kunne opsætte vilkårlige procedurer, og sende dem til at køre på satellittens arkitektur.

Et eksempel på DSL til Flight planning er vist nedenfor. ‘proc’ referer til en ‘procedure’ og efterfølgende, såsom ‘run, en kommando. Eksemplet viser en mulig måde at opsætte en observationssekvens baseret på tid.

proc new

# [START] Observation procedure
proc set p_uint32[0] 1744407764 $M7 # This is the GNSS time we want to start the observation
proc block gnss_time >= p_uint32[0] $M7
proc set wake_a53 1 $M7

proc set p_uint8[0] 1 $M7 # Use GPR for following comparison
proc block a53_status == p_uint8[0] $M7
proc set mng_camera_control $CAM $A53 # Start camera control node
proc set mng_dipp $DIPP $A53 # Start image processing node

proc unop gnss_time idt p_uint32[1] $M7 # Log the time of the observation

proc set capture_param “CAMERA_TYPE=VMB;CAMERA_ID=1800 U- 2040c;NUM_IMAGES=1;
EXPOSURE=55000;ISO=0;” $CAM # Take a single image
proc set pipeline_run 1 $DIPP # Run image processing pipeline
proc set p_uint8[1] 0 $M7 # Use GPR for following comparison
proc block pipeline_run == 0 $DIPP # Wait for image processing to finish

# Optionally kill camera control and dipp processes
proc set mng_camera_control 0 $A53 # Stop camera control node
proc set mng_dipp 0 $A53 # Stop image processing node
proc set suspend_a53 1 $A53 # Suspend A53 node
# [END] Observation procedure

proc push 42 $M7
proc run 42 $M7:

I pipelinen kører forskellige moduler, som skal kunne forarbejde billederne inden de sendes med radioen. Dette gør at vi kan frasortere billede der er ubrugelige, såsom sorte billeder, og dermed minimere den mængde af data der skal sendes ned. En af de største flaskehalse for satellitten er nemlig at modtage den data, som den har, da vi især er begrænsede i den downloads hastighed og tid vi har til at snakke med den. Denne nye software, som er gjort mulig takket være nogle dygtige ITU-studerende som har lavet deres speciale hos DISCO. hvor de havde fokus på payloadens software – muliggør spændende nye muligheder. 

Et andet og ekstremt interessant fremtidsaspekt af pipeline-softwaren er, at det på sigt kan være muligt at skelne om der er tale om skyer eller is, og dermed frasortere unødvendige billeder, før de bliver sendt til jorden.

På jorden bliver der også udviklet et system hvor nye operatører, uden nødvendigvis nogen programmeringserfaring, kan opsætte planer til at styre satellittens opførelse. Disse planer dækker blandt andet over hvilke områder billeder skal tages af, noget som i første udkast bliver bestemt manuelt. Dette er ret vigtigt at dette system har en stor grad af brugervenlighed, da vi forventer at satellitten vil forblive operationel i 5 år, og dermed vil operations skifte hænder mange gange i sin levetid. Her har et hold bachelorstuderende fra IT & Produktudvikling udviklet frontend web kontrolpanel til opsætning og automatisering af satellittens procedurer i forbindelse med deres bachelorprojekt.

I et bindeled med denne frontend, bliver der udviklet software som kan oversætte procedurer fra front end i DSL og sende det til jordstationen der viderefører det til satellitten. Dette er et vigtigt element hvor studerende fra Operations gruppen skal have et R&D projekt, der bygger på at gøre backendplatformen mere stabilt.

Noah som er bachelorstuderende på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, sidder i operationsgruppen og har dette semester skrevet bachelorprojekt om ADCS (attitude determination and control subsystem) for DISCO-2 satelliten. Projektet er i virkeligheden et test af det forventede ADS-system, som skal op med DISCO-2. Indtil videre er der simuleringer oppe og køre af missionen og resultaterne er lovende. 

Noah Fortæller: “Det har været enormt lærerigt at kunne skrive et bachelorprojekt, hvor man kan mærke at man får direkte indflydelse på virkeligheden. Man lærer hurtigt at ting som virker uhåndgribeligt kompliceret, ofte bare kræver at man giver det et forsøg, og så falder brikkerne langsomt på plads.”

Simuleringerne er lavet i et program leveret af vores samarbejdspartner Space Inventor og bygget på baggrund af de værdier, der fremgår i DISCO-2 preliminary design review.
Dette er bare overfladen af de mange opgaver vi går og arbejder med for tiden, og vi kunne godt bruge din hjælp! Er du studerende med en baggrund i computer science der gerne vil bidrage til et af Danmarks mest spændende rumprojekter, så vil vi gerne høre fra dig! For mere information kontakt venligst Cecilie ved cecilie@phys.au.dk eller Andreas ved akd@bio.au.dk

DISCO-2: Preliminary Design Review – Payload

Vi har for nyligt færdiggjort vores Payload Preliminary Design Report (PDR), som er en rapport hvor vi kan gøre status på de tidlige designvalg. Mere detaljerede designvalg vil komme, når vi nu går ind i den detaljerede design fase.Følgende er et lille udkast af nogle af de punkter som bliver gennemgået.

 Rapporten er delt op i, Arkitekturen, som fortæller om hvilket udgangspunkt vi har designet og bygget videre ud fra. Strukturen som sætter de forskellige dele af projektet i kasser og fortæller om, hvordan de forskellige dele klarer sig. Her ses der blandt andet på test af systemer. Mere detaljeret bliver det, når vi dykker ned i de forskellige dele af projektet og ser på komponenterne der er indblandet. Det er i Modul sektionen, at der bliver set på det. I Preliminary Budget redegøres der for hvilke valg vi har taget, for at vægten skal være lav, og at systemet ikke bruger for meget energi. 

Der er blevet lavet et valg om at gentage succesen med SOM, System On Modules, som blev brugt i DISCO 1. Det er modulerne heri som skal sørge for at kontrollere kameraerne. Test, at de er kendte typer af produkter, samt at de blev brugt i DISCO 1 var grunden til, at de skulle med igen på DISCO 2. 

Et diagram af hvordan DISCO 2’s payload ser ud kan findes herunder.

Test er nødvendigt, hvis man ønsker, at hvad man sender ud i rummet, skal fungere. Payload strukturen, som vist på billedet, er blevet testet på forskellig vis ud fra 3D modelsimulering. En af de, test der er foretaget er en “Gravitational Analysis”. Vores mål for modellen er at unit gravitational load ligger på 8.575N i alle akser, imens simuleringerne viser en load på 8.526N.

På DISCO to kommer der til at være 3 forskellige kameraer, som skal sørge for at opnå forskellige forskningsmæssige mål. Nogle af de mål for satellitten er: 

  • Fotogrammetri af gletsjere
  • Position Afbildning til kystlinje og feature opsporing i stor skala
  • Vejr og skydække i stor skala
  • Videnskabsformidling og billedtagnings understøttelse for videnskabentlige missioner

Hvor det første kamera skal stå for at modellerer gletsjerne i 3D ud fra en masse 2D billeder. Det er det kamera som kommer til at have den laveste field of view, altså området som kommer på billedet. 

Det andet kamera skal stå for at kunne modellerer store ting. Det er f.eks noget som kystlinjer, som kameraet vil kunne positionere. Kameraets field of view, er derfor noget større end hvad der er brug for på første kamera. 

Det sidste kamera er det infrarøde kamera. Kameraet skal arbejde sammen med det første kamera, men det infrarøde kamera skal stå for at måle vandtemperaturen i havene.

Et par nøgleværdier at tage med fra kameraerne er. Et andet nøgleord at kende er Ground Sampling Distance(GSD), som beskriver hvor stor et område en pixel dækker. Jo større GSD, jo mindre præcision på kort afstand. 

Kamera 1: 

FOV:              Kameraets billeder dækker et område på 61km

GSD:              Kameraets billeder opfanger en pixel pr. 22m 

Kamera 2: 

FOV:              Kameraets billeder dækker et område på 584km 

GSD:              Kameraets billeder opfanger en pixel pr. 237m

Kamera 3: 

FOV:              Kameraets billeder dækker et område på 117km 

GSD:              Kameraets billeder opfanger en pixel pr. 183m

Fra viden om kamera over til massebudget, så har vi arbejdet med viden i baghovedet om, at vi er begrænsede indenfor vægt og energi. 

Med budgettet i mente så har vi formået at denne del af satellitten kommer til at veje 0,77283kg og dens gennemsnitlige effekt på 0,8991 watt. 

Vi har fået lavet rapporten, som skal give en forståelse for teamet, med hvor langt vi er nået. Det hele er lagt ned på skrift og vi er et skridt tættere på det endelige produkt. En efterfølger kommer, når vi nu går ind i den mere detaljerede design fase.

DISCO-2: Satellitter og Signaler på Steno Museet og en travlere tid

I vinterferien oplevede mange børn og deres forældre repræsentanter fra DISCO puste liv i den danske rumfartsdrøm til Steno Museets “Satellitter og Signaler” arrangement. Børnene kunne se frem til at opleve hvad det vil sige at kommunikere med en satellit, samt hvad en satellit egentligt er. DISCO var repræsenteret på to fronter, den tekniske og den praktiske. Hos den tekniske post fik de lov til at lege med vores mobile jordstation og få hænderne i vores lego satellitter, imens de lærte omkring cubesats. Her kunne de meget interesserede børn få lov til at sætte antennen til at følge en af de mange satellitter, som flyver over os hele tiden. Hos den praktiske post, fik børnene indblik i hvad vi kan bruge DISCO-2 og lignende cubesats til. Her havde de studerende sat en stor klump smeltende is frem, som de ved hjælp af et kamera kunne lave en 3D-scanning af. Dette kunne undervise børnene i hvordan vi skal bruge DISCO-2 til at undersøge de grønlandske gletsjere.

Udover et succesfuldt arrangement, er der kommet ordentligt knald på i projektet! Med tidsplanen der skrider frem, og brikker der falder på plads, sidder de studerende i øjeblikket optaget med en masse spændende opgaver. Her har vi også et stort antal talentfulde studerende, der har valgt at skrive bachelorprojekt hos os i alt fra brugergrænseflader til satellitbaner. Da komponenterne ankommer, og clean-room bliver sat op, er det mest opgaverne i Test & Integration samt Operations som begynder at tage fart! Noget som de studerende koblet på opgaven har gået og ventet på i lang tid.